Forsiden
Campingpladser
opskrifter
En diabetiker til middag
Gåder og tricks
Slægtsforskning
Bryllupsdage
BE-kort
Hvem er jeg
Hvor bor vi
Gensynsfest RSK
links i poulstrup

Lise og Jens-Ole måtte vente 3 timer på at komme hjem

Lise og Jens-Ole var lige kørt til Hjørring kl 10,00 for at handle, da de ringende fra skolen, skolebussen kunne ikke køre ad Gl. Rønnebjergvej, politiet havde spæret den, så Lasse kunne ikke komme hjem med skolebussen. Ligemeget tænkte jeg, jeg er ude at køre så jeg henter ham. Først kunne jeg lige køre hjem med mine varer, man kan vel komme den anden vej rundt. Nej det kunne man ikke, så Lise og Jeg måtte vente 3 timer på at komme hjem, men pyt vi havde lige fået en hotdog i Storkøb så vi var ikke sultne. Vi fik tiden til at gå med at snakke med en masse mennesker, kigge på politiet og køre en tur til mekanikeren.

Offentliggjort 26. september 2003 22:30

Skuddrama ved Hjørring

Blodet flød, da en talstærk styrke af kampklædte politifolk i går eftermiddags stormede, afvæbnede og anholdt en 47-årig mand på en ensomt beliggende landejendom på Gl. Rønnebjergvej ved Poulstrup syd for Hjørring.

Manden havde i timerne inden først skudt en 51-årig kvindelig nabo i nakken. Kvinden var om morgenen kommet på besøg i huset. Siden havde han ramt hendes 40-årige ægtemand med ca. 75 hagl i kinden, da han nogen tid senere også var mødt op på adressen. Han var bekymret over, at konen ikke var kommet tilbage.

Kriminalpolitiet kender ikke årsagen til skuddramaet og ved kun, at de tre personer oprindeligt skulle have kørt til Hjørring i den anholdtes bil. Da han ikke kom, kørte kvinden op til landejendommen for at finde ud af, hvorfor han ikke var kommet.

Politiet blev alarmeret midt på formiddagen af et postbud, der så den 40-årige vakle rundt ved Poulstrup med blod fra ansigtet.

Mens han blev kørt på Hjørring Sygehus, fandt politiet den 51-årige kvinde liggende bevidstløs på gårdspladsen ved ejendommen, hvorfra man med stort besvær fik trukket hende i sikkerhed fra den bevæbnede og ophidsede mand inde i huset.

Kriminalinspektør Henri Gade, Hjørring Politi, tilkendegav i aftes, at der ifølge personkredsen omkring de involverede kunne ligge jalousi bag tragedien. Han var vidende om, at rygterne lokalt gik om, at et seksuelt motiveret drama lå bag.

Særling

Skytten beskrives som egnens særling og eneboer, der længe har bekymret mange, mens de to besøgende begge - ifølge kriminalinspektøren - tidligere har været sat i forbindelse med forskellige kriminelle sager.

Efter i timevis at have forsøgt at få manden til at overgive sig, sendte man først tåregasgranater og siden specialtrænede hunde ind i huset. Derefter blev ejendommen altså stormet, og manden anholdt.

Han blødte fra hovedet, da politiet kort før kl. 15.00 førte ham ud af huset efter en anholdelse, som Henri Gade beskrev som dramatisk, da manden ikke ville lægges i håndjern.

Kvinden var ifølge Henri Gade da i alvorlig livsfare på Aalborg Sygehus.

mads.stenstrup@jp.dk